På foregående side indøves titrering med indikatoren phenolphthalein. Vi skal "sammenligne" saltsyre og svovlsyre ved titrering med natriumhydroxid og herigennem nå frem til forskellige rimelige formuleringer af reaktionsskemaer for reaktionen stærk syre + stærk base.

I forsøget bruges der phenolpthtaleinsom indikator, og denne har omslagsområde i 8,2-10,0 - dette giver en lille unøjagtighed. Vi har valgt at bruge denne indikator, da vi skal bruge den i forsøget med eddikesyre.

Man kan bruge BTB (Bromthymolblåt) i stedet for phenolphthalein da denne har omslagsområde 6,0-7,6 - og herved får man et mere nøjagtigt resultat.

Det er nødvendigt, at de anvendte syre-baseopløsninger alle har samme koncentration 1,0 M. Betegnelsen lige koncentrerede opløsninger er naturligvis lidt upræcis, men dækker over den støkiometriske molære koncentration af HCl, H2SO4 og NaOH, eftersom ingen af opløsningerne indeholder molekyler af den slags, som formlerne angiver.

koordinat 2

Når sammenhørende værdier fra titrerforsægene indføres i et koordinatsystem, ser vi, at

10 ml saltsyre titreres med 10 ml NaOH og

5 ml svovlsyre titreres med 10 ml NaOH.

Herefter er der basis for at diskutere reaktionsskemaet på formen:

HCl + NaOH NaCl + H2O

H2SO4 + 2 NaOH Na2SO4 + 2 H2O

herefter kan man formulere reaktionsskemaerne på ionform, så vi ender med.

H+ + OH- H2O