Måling af pH‑værdien er en hurtig og praktisk metode til at undersøge, om en opløsning indeholder H⁺‑ioner (syrer) eller OH⁻‑ioner (baser). pH‑værdien fortæller os samtidig, hvor sur eller basisk opløsningen er – altså hvor kraftigt den virker som syre eller base.
Det er dog vigtigt at huske, at pH‑målingen kun siger noget om antallet af H⁺‑ eller OH⁻‑ioner.
Den kan ikke fortælle, hvilken bestemt syrerest‑ion eller metal‑ion disse ioner stammer fra. Derfor kan pH‑måling kun væres en del af en kvalitativ analyse og skal suppleres med andre prøver, når vi vil identificere et ukendt stof.
Hvordan måler man pH?
Der findes to grundlæggende metoder:
1. Syre‑base‑indikatorer
Dette er den ældste – og mindst præcise – metode. Indikatorer er farvestoffer, som skifter farve afhængigt af opløsningens pH.
Eksempler er:
Eksempler er:
- Lakmus
- Methylrødt
- Fenolftalein
- Universelindikator (som viser flere farvetrin)
Indikatorer er nemme at bruge, men de giver kun et omtrentligt pH‑område.
2. pH‑meter
En mere moderne og præcis metode er at anvende et pH‑meter. Det er et elektronisk måleapparat, som angiver pH‑værdien med stor nøjagtighed – ofte med to decimaler.
pH‑meteret anvender en følsom elektrode, der registrerer forskellen i koncentrationen af H⁺‑ioner i opløsningen.
pH‑meteret anvender en følsom elektrode, der registrerer forskellen i koncentrationen af H⁺‑ioner i opløsningen.
Denne metode bruges, når man har brug for præcise og gentagelige målinger, fx i laboratoriearbejde, industri og miljøanalyser.
Nedenstående er film fra https://www.gymnasiekemi.com om pH-skalaen
cc:by-sa Gymnasiekemi.