Man kan få en væske, der skifter farve i én stor glidende overgang pH 2 til 10 ved at blande 4 eller 5 specielle indikatorer. Deres omslagsintervaller skal dække bredt på pH-skalaen, og farverne skal være sådan, at nuancerne ikke optræder mere end én gang på pH-aksen.

En almindelig opskrift er at blande indikatorerne.

Thymolblåt
Methylorange
Methylrødt
Bromthymolblåt

Ved pH 1,0 er farven rød, fordi de tre første er røde. ved pH 4,0 er farven orange, fordi kun methylrødt er rød, men der er tre gule indikatorer. Ved pH 6,0 er alle gule, og ved pH 8,0 er blandingen grøn, fordi der er tre gule og én blå. Når pH er 10, er det to blå indikatorer, så her er blandingen blå.

En sådan blanding kaldes en universalindikator. Den fås som omløsning, men den kendes bedst som indikatorpapir. Man kan nemlig imprægnere papir med en universalindikator.

I stedet for at blande indikatorerne, kan man lave indikatorstave, der har forskellige indikatorer i hvert sit felt. Det åbner mulighed for at anvende indikatorer, hvis farver ikke er afstemt i forhold til hinanden. Man kan også bedre aflæse pH, fordi man kun skal skelne nuancer på den ene indikator, der skifter farve omkring prøvens pH